Installation af bonprinter
Du skal først installere bonprinteren på din computer. Dette gøres ved at sætte bonprinteren i computerens USB-indgang, hvorefter du skal følge den installationsvejledning, der fulgte med printeren. Alternativt kan du hente den nyeste driver (installationsprogram) på producentens hjemmeside:
- Bixolon SRP-350: Klik her for at finde den nyeste driver til din Bixolon-printer
- Epson TM-T88V: Klik her for at finde den nyeste driver til din Epson-printer (Windows) eller klik her for at finde den nyeste driver til din Epson-printer (Mac)
- Epson TM-T88IV: Klik her for at finde den nyeste driver til din Epson printer (Understøtter kun Windows og Linux)
Når installationen er udført, anbefaler vi, at du genstarter din computer. Når computeren har genstartet, skal du isætte en bonrulle i bonprinteren. Du åbner bonprinterens låg ved hjælp af knappen i bonprinterens højre side, hvorefter du på indersiden af bonprinterens låg kan se en vejledning til, hvordan du isætter en bonrulle.
Du er nu klar til at indstille din bonprinter, så du kan printe kvitteringer fra dit bookingsystem (Se Opsætning af bonprinter for mere information).
Bemærk! Da GECKO Booking ikke har produceret bonprinteren, er hjælp til denne ikke omfattet af vores gratis support. Skulle du alligevel ønske vores hjælp, er du velkommen til at kontakte os, men supporten vil være mod betaling.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen