Indstillinger > Pointprogrammer

Oprettet af Peter Aude, Ændret den Thu, 11 Dec, 2025 kl. 12:48 PM af Peter Aude

Pointprogrammer

I GECKO Booking har du mulighed for at oprette pointprogrammer enten som pointordning eller procentordning.

Med faste point kan du give dine kunder mulighed for at optjene point ved køb af udvalgte varer, hvorefter disse point kan bruges til køb af udvalgte varer. Du bestemmer selv, hvilke varer pointprogrammet skal omfatte, hvor mange point kunden optjener ved køb af varen, hvor mange point varen skal koste, samt hvilken periode pointprogrammet skal gælde i. Du kan også bruge pointprogrammet til at lave en kampagne, hvor kunden f.eks. får en behandling gratis, når han/hun har booket 10 behandlinger

Med procent af pris kan du give dine kunder mulighed for at optjene procenter ved køb af udvalgte varer, som kan bruges som betaling. Du bestemmer selv, hvilke varer pointprogrammet skal omfatte, hvor mange procent kunden optjener, hvilken periode pointprogrammet gælder. 

Pointprogrammer oprettes under menupunktet 'Kasse' > 'Indstillinger'.

Øverst i højre hjørne har du mulighed for at oprette nye pointprogrammer. Indtast navnet på pointprogrammet, og tryk 'Opret'. Pointprogrammet er nu oprettet! Du vil automatisk blive overført til en side, hvor du kan ændre indstillingerne for pointprogrammet, f.eks. bestemme hvilken periode pointprogrammet skal gælde for (Se Ret pointprogram for mere information).

Øverst på siden kan du se en oversigt over de pointprogrammer, du har oprettet. Ved at markere feltet 'Aktiv' og herefter trykke 'Opdater' kan du gøre pointprogrammet aktivt. Det er muligt at have flere forskellige pointprogrammer, der er aktive på samme tid. Ved at trykke 'Ret' ud for det ønskede pointprogram har du mulighed for at ændre pointprogrammets indstillinger (Se Ret pointprogram for mere information), hvorimod du ved at trykke 'Indløst' kan se en oversigt over de point, der er blevet indløst i pointprogrammet (Se Indløste point for mere information).

Bemærk! Hvis du er tilknyttet en leverandør, vil du foruden dine egne pointprogrammer også kunne se en oversigt over din leverandørs pointprogrammer under overskrifter 'Forhandler pointprogrammer'. Ved disse pointprogrammer bestemmer leverandøren, hvilke varer der skal være omfattet af programmet, hvor mange point kunden optjener, hvor mange point varerne koster samt hvilken periode pointprogrammet er gyldigt i. Du tilmelder dig pointprogrammet ved at markere boksen 'Benyt' og herefter trykke 'Opdater'.

Når du har oprettet pointprogrammet og ændret dets indstillinger, skal du vælge, hvilke varer pointprogrammet skal omfatte. Dette gøres under den enkeltes vares indstillinger (Se Tilføj vare til pointprogram for mere information).

Når du har tilføjet varer til pointprogrammet, vil du i kassen kunne se, hvis en vare er tilmeldt pointprogrammet. Du vil samtidig kunne se, hvor mange point kunden har optjent samt vælge at købe en vare med optjente point (Se Optjening og brug af point i kassen for mere information). Du kan også se, hvor mange point kunden har optjent og brugt på kundens profil.

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen