Indstillinger > Avancerede indstillinger > Front-end: Opret bruger

Oprettet af Peter Aude, Ændret den Thu, 11 Dec, 2025 kl. 12:47 PM af Peter Aude

Front-end: Opret bruger

Under 'Opret bruger' kan du ændre indstillinger, der har indflydelse på hvordan besøgene på din hjemmeside opretter sig som brugere. Indstillingerne ændres ved at markere (funktionen aktiveres) eller afmarkere (funktionen deaktiveres) boksen ud for den indstilling, du ønsker at ændre. Tryk herefter 'Opdater' i bunden af siden.

Du har her følgende muligheder:

  • CPR-nr, fødselsdato, køn, kundenr., adresse, e-mail og tlf / mobil: Du har her mulighed for at vælge hvilke felter, der skal vises til besøgene på din hjemmeside, når de forsøger at oprette sig som brugere. Samtidig har du mulighed for at bestemme hvilke felter kunden SKAL udfylde for at kunne oprette sig som bruger. Som standard skal navn udfyldes (Dette kan ikke ændres) og endvidere er boksen 'Kunden skal angive enten telefon- eller mobilnummer' markeret.  Du har dog mulighed for at ændre dette, men vi anbefaler, at du bibeholder denne standardindstilling, hvor kunden selv kan vælge, hvorvidt han/hun indtaster et mobilnummer eller et telefonnummer. Hvorvidt de andre felter skal aktiveres afhænger bl.a. af hvilken branche du er i, da det i nogle brancher f.eks. kan være relevant at have kundens CPR-nummer.
  • Vis 'nyhedsbrev, ja tak'-felt: Hvis du har tilkøbt Marketingsmodulet, har du her mulighed for at lade kunden vælge, hvorvidt han/hun ønsker at modtage nyhedsbrev både på e-mail og SMS.Valget tages når vedkommende opretter sig som ny bruger af bookingsystemet. Du har samtidig mulighed for at vælge, hvorvidt feltet skal være markeret som standard, det vil sige om kunden aktivt skal gå ind og fravælge at modtage nyhedsbrev. Hvis du kun markerer denne gælder "ja tak" både for nyhedsbrev på mail og sms. Aktiveres "Vis 'nyhedsbrev SMS, ja tak'-felt", så er denne funktion kun aktiv for e-mail.
  • Tillad dubletter: Du kan her tillade, at flere brugere er oprettet med samme e-mailadresse – Brugerne tildeles forskellige koder og er oprettet som separate kunder i kundekartoteket. Dette er tilladt som standard. Hvis feltet 'CPR nummer' er valgt, kan du vælge at undlade feltet 'tillad dubletter'. Dvs. at systemet i så fald vil tjekke efter dubletter med samme CPR nr., men som eksempelvis har forskellige mails, således at en bruger kun kan have én profil. 
  • Auto login: Hvis denne boks er markeret, vil kunder, der opretter sig som nye brugere, automatisk blive logget ind, når de har oprettet sig. De behøver derfor ikke vente til de har modtaget deres kode pr. e-mail eller pr. SMS.
  • Auto flyt kundegruppe: Hvis denne boks er markeret, er automatisk flytning af en kunde til en anden kundegruppe tilladt, hvis kunden via en indsætningskode med prævalgt ydelse vælger at booke en ydelse i en anden kundegruppe.

Husk at trykke 'Opdater' for at gemme en ændring!   

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen